← Back to jobs

betterpeople A/S søger på vegne af Rotpunkt Esbjerg en salgs- & indretningskonsulent.

Description

Salgs- og indretningskonsulent, Rotpunkt Esbjerg

Er du en stærk sælger, der motiveres af ansvar, kundekontakt og muligheden for at drive dine egne salgsforløb? Hos Rotpunkt Esbjerg får du mulighed for at kombinere salg, rådgivning og indretning og følge kunderne hele vejen fra de første idéer til det færdige køkken. Her bliver dit salgsdrive, dit initiativ og din evne til at skabe gode kundeoplevelser afgørende.

Rotpunkt 
Rotpunkt er et veletableret brand inden for køkken, bad og garderobe med fokus på kvalitet, funktionelt design og individuelle løsninger. Virksomheden hjælper kunder med at realisere deres boligdrømme gennem professionel rådgivning og skræddersyede løsninger, der matcher både behov og livsstil. 

Hos Rotpunkt Esbjerg bliver du en del af et mindre team med en uformel hverdag, korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar. Her er der tæt samarbejde og plads til sparring, samtidig med at der er en forventning om, at du tager ansvar for dine egne opgaver og bidrager aktivt til butikkens hverdag.  

Skab unikke køkkenløsninger og stærke kunderelationer 
Som salgs- & indretningskonsulent får du ansvar for dine egne kunder og følger dem gennem hele processen, fra den første dialog og behovsafdækning til opmåling, indretning, tilbud, ordre og den videre opfølgning. 

Du rådgiver kunderne om blandt andet indretning, materialer, funktionalitet og løsninger og hjælper dem med bedst muligt at træffe de mange valg, der følger med et nyt køkken. Det kræver, at du er god til at skabe relationer og tillid og kan guide kunden trygt gennem hele processen. 

Du får en høj grad af selvstændighed, stor indflydelse på dine projekter og mulighed for at arbejde med attraktive løsninger i høj kvalitet. 

Stillingen har primært fokus på privatkunder, men du vil også få berøring med erhvervssalg, som Rotpunkt Esbjerg ønsker at udvikle yderligere over tid. 

Du er en stærk sælger med blik for den gode kundeoplevelse
For at få succes i rollen er det afgørende, at du har en naturlig forståelse for salg og kundekontakt og motiveres af at skabe gode resultater og stærke relationer. Du er god til at afdække kundernes behov, skabe tillid gennem hele salgsprocessen og omsætte deres ønsker til konkrete løsninger. Samtidig har du sans for indretning, materialer og funktionalitet. 

Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, tager initiativ og følger dine opgaver til dørs. Du har et stort drive og tager naturligt ansvar i hverdagen. 

Vi forestiller os, at du har erfaring med rådgivende salg, eksempelvis fra køkken-, møbel-, detail-, mode- eller boligbranchen. Erfaring fra køkkenbranchen er en fordel, men ikke et krav. 

Et kvalitetsprodukt, stærkt fællesskab og grundig oplæring 
Hos Rotpunkt bliver du en del af en virksomhed med høje ambitioner og et kvalitetsprodukt, du kan være stolt af.  

Du får en grundig introduktion til produkterne, arbejdsgangene og salgsprocessen. Der er god mulighed for sparring undervejs, og derfor behøver du ikke nødvendigvis komme fra køkkenbranchen. Har du en stærk salgsbaggrund og lyst til at lære faget, bliver du klædt godt på til opgaven.  

Samtidig bliver du en del af et engageret team, hvor samarbejde, videndeling og arbejdsglæde vægtes højt. 

Rekrutteringen varetages i samarbejde med betterpeople A/S 
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Claes H. Lindgren på e-mail [email protected]. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.  

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan. 

Get similar jobs in Denmark by email

We'll email you when new jobs similar to this one appear.

Similar jobs

Explore more Commercial sales representatives jobs in Denmark.

Finding similar jobs…