Den selvejende institution Stefanshjemmet søger pr. 1.11 2026 eller snarest derefter en medarbejder på 30-37 timer i gennemsnit pr. uge.
Posted Sep 30, 2026 · 10h ago
- Location
- Carl Nielsens Vej 2, 8000, Aarhus C, DK042, Denmark
- Apply by
- Oct 19, 2026
- Employment
- Parttime, Directhire
- Occupation
- home care aide
- Listing language
- English
Description
Den selvejende institution Stefanshjemmet søger pr. 1.11.2026 eller snarest derefter en medarbejder på 30-37 timer i gennemsnit pr. uge.
Stefanshjemmet er et bo- og beskæftigelsestilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller svære fysiske handicap.
Der er 10 beboere på en afdeling, og de har en erhvervet hjerneskade. På afdelingen er der ca.15 faste medarbejdere med forskellig baggrund og faglighed til at varetage pleje, omsorg, bostøtte og aktivitet for beboerne efter serviceloven.
På Stefanshjemmet værner vi om det tværfaglige miljø og har omkring 130 ansatte. Hovedgrupperne af ansatte består af SOSU-assistenter, pædagoger og ergo- og fysioterapeuter samt omsorgshjælpere.
Det kan også være du er uddannet SOSU-hjælper eller sygehjælper eller har en masse relevant erfaring fra pleje- og omsorgsområdet, der giver dig gode kompetencer til denne stilling.
Vi søger en medarbejder, der
· brænder for området og beboere
· har lyst til at bruge tid sammen med beboerne i løbet af dagen til aktivitet og samvær og være med til at skabe en god hverdag for beboerne
· evner at tage sig tid til nærvær med beboerne og påskønner livshistorierne
· er engageret og god til at se muligheder
· er udadvendt, opsøgende og initiativrig
· ser værdien i dokumentation og deling af viden. Vi bruger dokumentationssystemet Modulus.
· Har et smittende humør og en sund og god indstilling til arbejdet og samarbejdet.
Som ansat på Stefanshjemmet er det vigtigt for os, at du er fagligt stolt, engageret og har hjertet på rette sted og et menneskesyn der stemmer overens med Stefanshjemmets værdier. Beboernes selvbestemmelse og værdighed ligger os meget på sinde.
Dagligdagen byder på mange spændende faglige udfordringer og etiske dilemmaer, gode kollegaer, godt arbejdsmiljø og højt humør.
Arbejdet på afdelingerne tager udgangspunkt i beboernes behov og muligheder og vi arbejder mere og mere med KRAP-modellens anerkendende og ressourceorienterede tilgang, såvel som vores neuropædagogiske tilgang, samt værdier og etik.
Alle medarbejdere indgår i arbejdet med plejeopgaver, bostøtte og aktiviteter for beboerne og byder ind i de fælles opgaver med hver deres faglighed. Vi søger en dedikeret medarbejder, der har lyst til at indgå i plejen, omsorgen og aktiviteterne for beboerne. Vi arbejder med udvikling af afdelingen såvel monofagligt som tværfagligt, så kompetencer og viden kommer bedst muligt i spil.
Du skal være indstillet på, at der er tale om et arbejde, hvor man skal have en god fysik samt kunne arbejde et sted, hvor man af og til udfordres følelsesmæssigt i sit arbejde.
Hvis du bliver ansat hos os, vil der blive udarbejdet et introduktionsprogram for dig, som en del af din oplæring i huset.
Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning og håber, du kan se dig ind i de arbejdsopgaver, der er skitseret ovenfor.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte forstander Tina Rudebeck Holm på [email protected] eller telefonnr. 4185 7871
Du kan også få mere at vide om Stefanshjemmet på vores hjemmeside: www.stefanshjemmet.dk.
Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenvagter med arbejde hver 3. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomster.
Vi har driftsoverenskomst med Aarhus kommune.
Ansøgningsfristen er mandag den 19. oktober kl. 8.00 og ansøgninger kan sendes pr. mail på [email protected] mærket ”Medarbejder til HG1”
Der afholdes samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
More jobs
See more openings in Denmark.