← Back to jobs

Er du struktureret, arbejdsom og klar til at blive en del af et stærkt team? Vi søger en produktionsmedarbejder!

Description

Har du styr på detaljerne, hænderne godt skruet på og sætter du en ære i at levere et godt stykke arbejde? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi vækster og har derfor brug for flere dygtige hænder i vores produktion, hvor vi giver IT-udstyr nyt liv. Vi arbejder med refurbished laptops, stationære computere, Apple-produkter og meget mere. Hos os handler det om at gøre brugt IT klar til et nyt liv – med kvalitet, omhu og sans for detaljen.

Nu leder vi efter en arbejdsom og struktureret produktionsmedarbejder, der trives med praktisk arbejde, faste processer og et godt samarbejde med kollegerne.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Du bliver en vigtig del af vores produktion, hvor vi sørger for, at hver enkelt maskine er klar til sin næste ejer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • Få maskinerne igennem hele vores procedurer i vores produktion.

  • Sikrer at vi hele tiden lever op til vores egne standarter 

  • Være med til at tage ansvar for vores fælles målsætning 

  • Rengøre og gøre maskinerne præsentable.

  • Pakke de færdige produkter, så de er klar til afsendelse.

Du bliver en del af et flow, hvor struktur, kvalitet og orden er afgørende. Vi har brug for en kollega, der kan holde overblikket, følge processerne og sikre, at opgaverne bliver udført ordentligt – også når der er fart på.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er struktureret: Du arbejder systematisk, følger procedurer og har styr på detaljerne.

  • Er arbejdsom: Du tager fat, holder tempoet og går til dine opgaver med en positiv indstilling.

  • Har sans for orden: Du sætter pris på en ryddelig arbejdsplads og afleverer altid et ordentligt resultat.

  • Er en holdspiller: Du bidrager til et godt samarbejde og hjælper gerne dine kolleger, når der er brug for det.

  • Tager ansvar: Du kan arbejde selvstændigt og sørger for, at dine opgaver bliver fulgt helt til dørs.

Har du erfaring med IT-hardware, elektronik, klargøring eller produktion, er det en stor fordel. Det vigtigste er dog, at du har den rette indstilling, lysten til at arbejde og øje for kvalitet.

Hvad kan du forvente hos os?

Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor der er brug for dig og din indsats. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når man løfter i flok, hjælper hinanden og har en god hverdag sammen.

Hos os får du:

  • En hverdag med konkrete opgaver og synlige resultater.

  • Gode kolleger og et stærkt fællesskab.

  • En vigtig rolle i en produktion, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd.

  • Mulighed for at arbejde med forskellige typer IT-udstyr.

  • Faste arbejdstider, så du ved, hvad du har at planlægge efter.

Arbejdstid og arbejdssted

Arbejdstid: Mandag til fredag kl. 07.00–15.00
Arbejdssted: Edwin Rahrs Vej 66, 8220 Brabrand

Skal du være vores nye kollega?

Hvis du kan se dig selv i en hverdag, hvor struktur, arbejdsomhed og godt kollegaskab går hånd i hånd, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os din ansøgning og fortæl kort, hvem du er, og hvorfor du vil være en del af vores produktion.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Get similar jobs in Denmark by email

We'll email you when new jobs similar to this one appear.

Similar jobs

Explore more raw material reception operator jobs in Denmark.

Finding similar jobs…