Frederiksberg Kommune søger en sektionsleder for psykologerne i PPR pr. 1. januar 2027
Is this the right opportunity for you?
Explore more jobs, compare advertised salaries and see which skills employers want.
Explore this careerSearch for a different role
More public administration manager jobs →Description
Fællesrådgivningen for Børn og Unge og PPR Frederiksberg er kendt som et fagligt fyrtårn og en attraktiv arbejdsplads med god balance mellem stabilitet og udvikling. Det er sjældent, at vi har udskiftning i vores ledergruppe, men nu søger vi en ny sektionsleder.
Som vores nye sektionsleder vil du blive en del af Fællesrådgivningens ledergruppe og referere til chefpsykologen. Ledergruppen består af i alt tre sektionsledere og chefpsykolog, og vi prioriterer et tæt samarbejde med en høj grad af fælles ansvar. Vi har siden 1. august 2026 afprøvet nye måder at organisere opgaver og samarbejde på og er i fortsat udvikling, så vi kan møde nye opgaver, nye forventninger og ny lovgivning så klogt som muligt, til gavn for borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Vores nye sektionsleder får ledelsesansvar for to ud af vores tre PPR-psykolog teams med hver deres teamkoordinator, pt. i alt 21 psykologer. Du bliver leder for en kompetent personalegruppe, som arbejder meget selvstændigt, men som også kan blive pressede af et arbejdsfelt præget af høje følelsesmæssige krav og en stor arbejdsmængde. Det er derfor vigtigt, at du står til rådighed for dine medarbejdere og kan hjælpe dem, når der er brug for det, både i forhold til prioritering og organisering af opgaver og i samarbejdet med dagtilbud og skoler.
PPR er en del af Fællesrådgivningen, som også omfatter Åbent Tilbud for Mental Sundhed – det lettilgængelige behandlingstilbud på Frederiksberg, Familie- og Ungerådgivningen og Børneterapien. Fællesrådgivningens overordnede formål er at understøtte udviklings- og deltagelsesmuligheder for kommunens børn og unge. I alt er vi ca. 70 medarbejdere, og vores samlede opgaveportefølje er bred, hvilket giver os gode muligheder for at tænke i helheder og for at arbejde fleksibelt. Vi har mange samarbejdspartnere og et særligt tæt samarbejde med kommunens dagtilbud, skoler og familieafdeling. Alle dagtilbud og skoler skal opleve samarbejdet med PPR som hjælpsomt, meningsfuldt og omsætteligt til praksis, og vores samarbejde skal gøre en reel forskel for børn og unges hverdagsliv og den pædagogiske praksis omkring børnene.
Sektionslederens opgaver omfatter bl.a.:
- Personaleledelse, herunder ansvar for fordeling af opgaver, kompetenceudvikling, MUS, GRUS, omsorgssamtaler, ferie, arbejdstid, trivsel og samarbejde.
- Faglig ledelse i forlængelse af personaleledelsen, herunder vejledning og supervision i forhold til den konkrete opgaveløsning og prioritering. Den faglige ledelse foregår i tæt samarbejde med de øvrige sektionsledere, når det drejer sig om opgaver i dagtilbud og i Åbent Tilbud for Mental Sundhed.
- Fagligt ansvar for PPRs samarbejde med skolerne, på tværs af faggrupper og teams. Dette sammen med chefpsykologen.
- Samarbejde med ledergruppe og koordinatorer om tilrettelæggelse af Fællesrådgivningens overordnede faglige linje og konkrete faglige indsatsområder.
- Administration af udvalgte dele af budgettet.
- Sparringspartner for den øvrige ledergruppe.
Vi kan tilbyde vores nye kollega:
- En ambitiøs og udviklingsorienteret arbejdsplads
- En dygtig og stabil medarbejdergruppe med et godt fællesskab og stort engagement
- Godt og tæt samarbejde i ledergruppen
- Mangeartede og til tider komplekse arbejdsopgaver
- Et stort ledelsesrum med masser af indflydelse
Vi ønsker os en kollega som:
- Er uddannet psykolog
- Har erfaring med ledelse, gerne af PPR-psykologer
- Har en inddragende og tillidsbaseret ledelsesstil og kan sætte fælles retning
- Har viden om og erfaring med PPRs kerneopgaver, lovgrundlag og aktuelle udviklingstendenser
- Kan gå med forrest i ledelsen af PPRs samarbejde med skolerne og i omstillingen til mere forebyggende og fællesskabsorienterede samarbejdsformer
- Drømmer om at arbejde med udvikling af kerneopgaverne, særligt i lyset af de kommende lovændringer på området
- Har eller ønsker at påbegynde lederuddannelse
- Kan håndtere et stort arbejdspres og er god til at prioritere
- Har rigtig gode samarbejdsevner
Løn- og ansættelsesvilkår:
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommunen og lønnen forhandles mellem Dansk Psykolog Forening og Frederiksberg Kommune.
For yderligere oplysninger kontakt venligst chefpsykolog Malene Hein Damgaard: [email protected].
Ansøgningsfristen er den 6. november 2026. Første samtale afholdes den 11. november, og anden samtale afholdes den 18. november.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Get similar jobs in Denmark by email
We'll email you when new jobs similar to this one appear.
Similar jobs
Explore more public administration manager jobs in Denmark.
Finding similar jobs…