Praksisorienterede undervisere til Center for Socialt Arbejde
Is this the right opportunity for you?
Explore more jobs, compare advertised salaries and see which skills employers want.
Explore this careerSearch for a different role
More business lecturer jobs →Description
Er du socialrådgiver med både overbygning, praksiserfaring og undervisningserfaring, og drømmer du om at anvende din erfaring til at uddanne kommende socialrådgivere? Måske har din samlede erfaring også givet dig mod på at være med til at videreuddanne praksis? Så har du chancen nu, hvor vi i Center for Socialt Arbejde (CSA) søger undervisere.
I CSA er vi i gang med at opbygge en ny uddannelse jf. uddannelsesreformens intentioner om praksisnærhed og et tættere samarbejde mellem studerende og undervisere. Da vi samtidig udvikler den samlede uddannelse samt efter- og videreuddannelse, har vi brug for at udvide korpset af fastansatte undervisere.
På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition, at de studerende oplever en fagligt og socialt inkluderende studiestart, hvor de med det samme kan mærke deres kommende profession, deres uddannelse og bliver del af et aktivt studieliv. Derfor bliver de studerende blandt andet trænet i at udvikle en professionel tilgang til arbejdet i studiegrupper, så de bliver bedst muligt rustet til deres kommende arbejdsliv. Koblingen mellem teoretisk og praktisk erfaring afgørende.
Din profil
Uddannelsesreformen forpligter os til at tilbyde de studerende mere undervisning - og samtidig skabe bedre forudsætninger for en styrket relation mellem studerende og undervisere. Derfor har vi udviklet værkstedsdage, vi tilbyder de studerende studenterudviklingssamtaler, og vi arbejder i stigende grad med gennemgående faste undervisere. Derfor er følgende afgørende:
Praksiserfaring. Du har solid erfaring fra socialt arbejde, f.eks. fra kommunal myndighed (børn og unge, beskæftigelsesområdet eller det specialiserede voksenområde) - måske som udfører - eller måske helt andre nicher indenfor feltet socialt arbejde.
Undervisningserfaring. Det er en forudsætning, at du har undervisningserfaring, da vi har behov for, at du kan træde direkte ind i underviserrollen. Du har dermed også allerede mærket, at du trives med undervisning som hovedarbejdsopgave.
Teamsamarbejde og koordinering. Du har erfaret, at det kræver et stærkt og ligeværdigt teamsamarbejde at lykkes med kvalificeret undervisning. Du deler ansvar og opgaver med dine kolleger, når I kobles sammen om opgaverne. Du har måske også oplevet, at det at være en del af et team, gør at arbejdsopgaven er lettere at gå til - at I løfter i flok.
Fleksibilitet. I uddannelsesverdenen er meget planlagt i rigtig god tid. Trods dette vilkår er du er indforstået med, at der sker uforudsete ændringer, og du er vant til at håndtere disse konstruktivt og med et ansvarligt og samarbejdende mindset.
Det er vores forventning, at du har:
- grunduddannelse som socialrådgiver
- overbygning med f.eks.. relevant master- eller kandidatgrad.
- Du bliver primært tilknyttet ét campus, dog med forventning om en vis fleksibilitet ift. at kunne varetage undervisning på flere af vores campusser. Som udgangspunkt får du arbejdssted på vores campus i Roskilde.
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- For dig der er nyuddannet og ansættes som adjunkt, vil en forventet startløn være 40.900, - kr. inkl. pension. For dig der er en erfaren underviser og ansættes som lektor, vil en forventet startløn være 54.200, - kr. inkl. pension. Alt efter erfaring og baggrund kan der evt. forhandles kvalifikationstillæg.
- Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have at du begynder senest 1. december 2026.
- Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Lisette Kaptain på telefon 7248 2963 eller [email protected]
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her: https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 10. november 2026.
- Vi forventer at holde samtaler den 17. november 2026
Get similar jobs in Denmark by email
We'll email you when new jobs similar to this one appear.
Similar jobs
Explore more business lecturer jobs in Denmark.
Finding similar jobs…